VED BESTILLING
Aktuelle priser og ledige datoer findes på prissiden. Priserne inkluderer turistskat og angives i danske kroner pr. uge i vintersæsonen og pr. døgn i de øvrige sæsoner. I vintersæsonen er rengøring inkluderet i prisen. I de øvrige sæsoner tillægges det rengøringsgebyr, der fremgår af prissiden.
Kort før ankomst modtager I en gæsteformular, som skal udfyldes med følgende oplysninger:
Den primære kontaktpersons navn, adresse, pasnummer, telefonnummer og e-mailadresse.
Samtlige gæsters fulde navne og fødselsdatoer.
Oplysningerne videregives til de lokale myndigheder, som bruger dem til at beregne turistskat og udstede gæstekort. Turistskat og gæstekort er inkluderet i prisen.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Når bestillingen er bekræftet, modtager I en bekræftelse og en faktura pr. e-mail sammen med yderligere praktiske oplysninger om opholdet.
BETALINGSBETINGELSER
Depositum skal betales senest 7 dage efter, at bestillingen er bekræftet. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling fra gæstens side. Ved betaling af depositum bekræfter den primære kontaktperson at have læst og accepteret de gældende lejebetingelser. Restbeløbet skal betales før den 1. december. Ved bestillinger efter den 1. december skal hele beløbet betales senest 7 dage efter bestillingen. Fakturaen angiver forfaldsdatoen og den samlede pris for hele lejligheden inklusive rengøring og turistskat. Hvis betalingen ikke er modtaget senest på forfaldsdatoen, kan vi udbyde lejligheden til andre gæster.
Vigtigt: Husk at oplyse bookingnummer og navn ved enhver indbetaling.
Gæster hæfter for omkostninger som opstår ved at lejlighedens effekter bortkommer eller bliver ødelagt under opholdet. Almen slitage er fritaget herfra. Hvis en nøgle bortkommer, betales 750 DKK, da hele nøglesystemet skal omkodes.
Alle særlige aftaler mellem Snehulen og kunden skal være bekræftet via e-mail for at være gyldige. Prisen for opholdet omfatter ikke forsikring i tilfælde af sygdom.
Afbestilling fra gæstens side. Hvis I afbestiller opholdet, tilbagebetales depositum ikke. For øvrige beløb, I har indbetalt, afhænger tilbagebetalingen af, hvornår I afbestiller:
Mindst 70 dage før ankomst: Vi tilbagebetaler disse beløb fuldt ud.
Mindst 40, men færre end 70 dage før ankomst: Vi tilbagebetaler 50 % af disse beløb.
Færre end 40 dage før ankomst: Der ydes ingen tilbagebetaling.
Aflysning fra Snehulens side. Vi kan kun aflyse jeres ophold som følge af pludselige og helt særlige omstændigheder, der opstår efter bestillingen. Det kan eksempelvis være katastrofer, krig, uroligheder, strejker eller pludselige skader, som efter udlejers vurdering gør lejligheden uegnet til ophold. Hvis vi aflyser, tilbagebetaler vi alle indbetalinger, inklusive depositum. Aflyser vi færre end 30 dage før ankomst, betaler vi desuden en kompensation på 25 % af det samlede beløb, I har indbetalt.
ANKOMST OG AFREJSE
Ankomst. Gæster har adgang til lejligheden fra klokken 15.00 på ankomstdagen.
Afgang. Gæster skal forlade lejligheden senest klokken 10.00 på afgangsdagen.
Nøgler. Nøglerne opbevares i nøglebokse. Koden fremsendes en uge før ankomst.
Vigtigt. Læg venligst alle nøgler tilbage i deres nøglebokse inden afrejse.
RENGØRING OG KØKKENINVENTAR
Vi sørger for rengøring hver lørdag mellem kl. 10 og 15. Der er ikke yderligere rengøring i ugens løb.
Fra den 1. maj 2027 bedes I selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude.
Køkkenet er desuden udstyret med det man burde have behov for:
To køleskabe med indbyggede frysere, ovn, opvaskemaskine, mikroovn, kaffemaskine, elkedel, brødrister, stavblender, køkkenvægt, service, gryder og andet.
HVIS DER ER BRUG FOR PRAKTISK HJÆLP UNDER OPHOLDET
I nødsituationer, eksempelvis ved brand eller alvorlige ulykker, skal I først kontakte den lokale alarmcentral. Har I brug for akut hjælp med lejligheden, kan I ringe på +45 5360 1209.
Vi ønsker jer en god ferie
